300 g sød kartoffel
300 g gulerødder
250 g løg
1 rød peber
4 fed hvidløg
1 dåse flåede tomater
1 dåse kokosmælk
2 1/2 dl røde splitlinser
1,2 liter grønsagsbouillon
3 spsk olivenolie eller kokosolie
4 spsk Tandoori krydderi
1 spsk gurkemeje
1- 1 1/2 tsk Sambal Oelek
Uraffineret salt
Friskkværnet peber
Kog 1,2 liter vand og kom grønsagsbouillon i det kogte vand. Start med at skrubbe eller skrælle de
søde kartofler og gulerødderne. Skær dem i mindre, nogenlunde lige store stykker. Rens løgene og
skær dem ligeledes i lige store stykker. Rens hvidløgsfeddene og skær dem i skiver. Rens den røde
peber og fjern kerner og stilk. Skær den ligeledes i lige store stykker. Skyl de røde splitlinser
grundigt. Varm olien op i en gryde. Tilsæt Tandoori og gurkemeje. Lad krydderierne bruse
kortvarigt op. Tilsæt nu de skiveskårede hvidløg og løgstykkerne. Svits et par minutter, til løgene er
blevet klare. Tilsæt nu gulerødder, sød kartoffel og rød peber og svits nogle minutter, mens der
røres i gryden. Nu tilsættes de skyllede splitlinser og der røres atter grundigt i blandingen. Tilsæt
nu en dåse flåede hakkede tomater og bouillonnen. Lad suppen koge op og skru så ned for
varmen. Lad suppen stå og simre til det hele er gennemkogt. Tilsæt nu Sambal Oelek, salt,
friskkværnet peber og det meste af kokosmælken. Gem en smule til at komme ovenpå suppen,
som pynt, hvis du synes. Ellers kan du bare komme hele dåsen i med det samme. Blend nu suppen.
Hvis du har lyst til at suppen skal være helt cremet, får du det bedste resultat, hvis du blender
suppen i en god stærk blender. Du kan sagtens bruge en stavblender eller en foodprocessor, men
du får ikke den samme konsistens. Smag nu til med Sambal Oelek, uraffineret salt og friskkværnet
peber.
Her har jeg brugt kogt hel jomfrubyg. De fleste former for hele kogte kerner vil passe til denne
suppe. Æbler i små tern er også rigtig lækkert. På denne supper er der brugt ananasæble i små
tern. Friske krydderurter er også super lækkert. Her er der brugt mynte, citronverbena, oregano
og bredbladet persille. Det blev rigtig lækkert med de små smagsoplevelser fra de friske
krydderurter sammen med den varmende suppe. Frisk koriander vil også være super lækkert, hvis
du hører til dem der elsker denne krydderurt.
Spis gerne suppen sammen med noget godt brød.
Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke
Ørnevænget, Mariendal Havbakker
8330 Beder
Bank: Merkur Bank
Reg.nr. 8401 - konto: 1057308
MobilePay: 553501 (Økologisk Jordbrugssamvirke)
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes FØJS 2018 - 2023