Opskrifter med årstidens frugter, blomster og grønsager

Falafler med butternutsquash, peanutbutter, gurkemeje og chili


Opskriften er udviklet af Anette (der er Føjser, Kundebonde, forfatter og blogger). Hun driver bloggen "Mad Med Glød", som du kan følge på Facebook og Instagram.

Ingredienser: (til 4 personer)


300 g iblødsatte kikærter
100 g løg
3 fed hvidløg
100 g butternutsquash
1/2 dl kikærtemel
2 spsk citronsaft
2 spsk peanutbutter
1 spsk loppefrøskaller
2 tsk spidskommen
2 tsk gurkemeje
2 tsk urtesalt
1 tsk bagepulver
1 chili i tern eller chilisauce ( smag dig frem)
olivenolie eller koksolie til at stege i ( koldpresset)

Fremgangsmåde:


Kom alle ingredienserne i en foodprocessor. Kør til massen er helt fin og sammenhængende. Smag
farsen til før du former den til små kugler. Du kan også trykke dem flade. Så skal de nemlig kun
stege på to sider. Jeg synes bare at de er rigtig fine, når de er runde. Hvis du steger dem i en
æbleskivepande er de nemme at bevare helt runde under stegningen. Du kan vælge at lægge dem
på et stykke køkkenrulle efter stegning. Nogle af dem rullede jeg i sorte sesamfrø og nogle af dem i
knækket boghvede, før de blev stegt. Det blev de ikke ringere af. Det gav en sprød og knasende
overflade.


Velbekomme!!